Stjerne udskiftningen

I den sidste halvdel af 1700-tallet blev der arbejdet med landboreformer. Reformerne skulle hjælpe til med at forandre det danske landbosamfund. Man anså datidens dyrkningsfællesskab som værende hæmmende, og reformer skulle der til for at effektivisere produktiviteten i forbindelse med at frigøre bonden som landbruger. Reformerne skal ses i sammenhæng med datidens nye økonomiske strømninger, oplysningstidens idégods og den begyndende opfattelse af alle individers ligeværd. Fysiokratismen  havde én stor rolle i 1700-tallet, deres holdning er: fri konkurrence uden statsindgreb. De betragtede økonomi som et selvregulerende system, og de betragede landbruget som den eneste produktion der reelt kunne forøge en stats rigdom.

Måden hvorpå man ville effektivisere landbruget, var ved at lave en udskiftning – en ny fordeling af jordlodderne. Målet var et jordlod omkring hver gård. Denne udskiftning fandt sted over hele landet, og var typisk en blanding mellem en stjerne udskiftning og blok udskiftning. Selvom målet var et lod til hver gård endte det oftest med 2-3 lodder for at få den bedste fordeling af jorden. Udskiftningen tog rigtigt fat i 1790’erne, da jordejerene fik mulighed for at pålægge udgifterne ved udskiftning på deres fæstere.

Stjerne udstykningen fandt sted i Allested i 1799. Det var landinspektøren der ”tegnede” udskiftningen. Grunden til at landinspektøren har valgt en stjerne udskiftning i Allested må være at byen var i midten og gårdene lå i byen – det var altså den nemmeste og billiste løsning at lade gårdene ligge hvor de nu lå, også ”bare” tegne nogle streger med de nye jordlodder ud for gårdene. En anden grund til at det blev denne løsning kan være at der kun var en lodsejer, nemlig Søby-Søgård som kunne bestemme. Stjerne udskiftningen i Allested er Fyns bedst bevarede.

Et kendetegn ved udskiftningen er de åbne marker. Man kan se hvordan markerne bliver smallere og smallere ind mod midten/byen. De markskel der er helt lige i området er skel der stammer fra udskiftnings tiden, altså ca. 200 år gamle, de skel der er snoede er fra landsby fællesskabets tid altså før ca. 1800. De markskel der afgrænser Allested ejerlav regner man med er mindst 1.500 år gamle. Selve ejerlavet er arealmæssigt større end vores naboers. I 1990 kom der en lovgivning som gjorde jord- og stendigerne fredede, hvilket sikrer vores områdes særkende. Et andet kendetegn ved Allested er 800 års stabilitet. Siden man begyndte af optegne gårdenes placering i slutningen af 1500-tallet og til i dag har byens antal af gårde været mellem 24 og 26. Det helt unikke her er, at trods gårdene er ombygget flere gange igennem tiden, så er placeringen ikke ændret..

I dag kan man opleve og fornemme deres tid ved at gå en tur på sporet “Stjernen” som er en del af Spor i landskabet. For mere info se her.

Gulfelt og Radby

Gulfelt og Radby opstod efter stjerne udskiftningen i 1799, hvor man oprettede en husmandskoloni. 17 husmands boliger blev det til i Gulfelt. Hvert husmandssted fik lidt jord til sin ejendom. Men ikke nok til de kunne leve af jorden og arbejde derfor som daglejere hos gårdejerne eller Søby-Søgård. Denne husmandskoloni sikrede at der var arbejdskraft i området. Boligerne blev bygget i bindingsværks stil. Senere kom området omkring Gulfelt til at hedde Radby. Man kan svagt sige at grunden til navnet Radby skyldes at husene dengang lå på rad og række. Grunden til at der er ”huller” imellem husene kan skyldes at ikke alle husmandslodderne blev solgt dengang. I 1919 kom der påbud om at ophæve de sidste rester af fæstevæsenet, og i 1920’erne blev der bygget stats husmandssteder i Radby. De fik jord nok til at de kunne leve af jorden, typisk mellem 5-10 ha som de betalte jordrente af til Søby-Søgård indtil 1960, hvor de blev selvejet.